Vidste du,
at bilister undervurderer deres behov for pauser?
at bilister undervurderer deres behov for pauser?
Forår 2006, en sen nattetime. Iværksætteren Troels Palshof er på vej hjem til Århus fra et aftenmøde i København. På motorvejen kort før Odense falder han i søvn bag rattet og er tæt på at køre galt. Skræmt over sin oplevelse begynder Troels næste dag at undersøge og overveje, hvordan han kan undgå at komme i en lignende situation igen.
Dage bliver til uger. Jo mere han læser, desto klarere står det for Troels at træthed i forbindelse med kørsel er et stort og internationalt problem. Det er velbeskrevet i talrige videnskabelige rapporter, artikler og undersøgelser. Det står også klart, at der ikke findes en bredt tilgængelig løsning, der for alvor kan hjælpe folk med at forebygge og undgå køretræthed.
Med en uhyggelig personlig oplevelse og nye indsigter fødes visionen om at udvikle et produkt, der kan reducere risikoen for køretræthedsulykker og dermed muligheden for at øge trafiksikkerheden for alle. Det bliver begyndelsen på udviklingen af sikkerhedsproduktet Anti Sleep Pilot®. Produktet er udviklet over fire år af mere end 125 personer, heriblandt søvnforskere, designere, matematikere samt trafik- og elektronikingeniører.
Den første version af Anti Sleep Pilot® blev kommercielt tilgængelig i september 2010. Fire måneder senere kunne man købe en Anti Sleep App til sin iPhone i iTunes App Store.