Det kan sammenlignes med at være påvirket af alkohol
Vi opfatter langsommere, beslutter os langsommere og handler langsommere, når vi er trætte. Det er præcis som at være påvirket af alkohol. Men det er kun de færreste som ved, at det er lige så uansvarligt og farligt at køre bil, når man er træt.
Hvad kan du gøre?
Vi oplever alle træthed som en del af det at køre bil. Jo længere køretur, jo større er risikoen for, at din opmærksomhed og reaktionsevne reduceres.
Det hjælper ikke at rulle vinduet ned, spille høj musik eller give sig selv lussinger. Den eneste veldokumenterede løsning på køretræthed er, at du holder en pause, inden du når et kritisk køretræthedsniveau.
Problemet er, at man som fører ofte ikke er klar over, hvornår man har nået det punkt, hvor man er så køretræt, at det påvirker sikkerheden.
Tal fra danske og udenlandske undersøgelser viser, at træthed er årsag til:
- Ca. 20 % af alle trafikulykker1)
- 25 % af alle trafikulykker med dødelig udgang2)
- Op til 40 % af alle eneulykker med personskade3)
Til sammenligning har en meget træt bilist
- op til 8 gange større risiko for at køre galt end en veludhvilet4)
-
En køreevne, der svarer til en bilist med en alkoholpromille på 0,95)
1) Väg og Transportinstituttet, Sverige 2008
2) www.sikkertrafik.dk
3) Väg og Transportinstituttet, Sverige 2008
4) British Medical Journal, 2002
5) Nature, 1997